 |
link til min hjemmeside med Sten
|
Ja jeg hedder altså Helle, og er født 26. marts 1965 og altså 39. Jeg er den midterste i en flok på tre. Min storebror er 41 og min lillesøster er 34. Ja tiden går og man bliver ældre. Min mor gik hjemme og passede os unger, det var først da min lillesøster begyndte i skolen at hun fik udearbejde.
Mit liv startede først rigtigt den 22. december 1981 hvor jeg mødte mit livs store kærlighed, Kjeld. Han var høj, flot og havde de kønneste øjne. Jeg faldt ikke med det samme, men efter det første kys var jeg solgt. Den nat blev jeg sammen med Kjeld hvor vi hørte musik hele natten. Min stakkels mor sad grædende inde i spisestuen da jeg kom hjem, jeg havde glemt at give besked om at jeg ikke kom
hjem :-(
Jeg flyttede over til Kjeld i Fuglebjerg, hvor han arbejdede hos sin faster. Hun havde en gård med en masse geder, nogle får, en hest og en ko. Gederne og koen skulle malkes hver dag, så det hjalp jeg lidt med. Ellers gik jeg i skole, EFG, i Slagelse. Det var en dejlig tid, hvor vi var unge og nyforelskede - sammen kunne vi klare alt.
I 1983 køber vi hos i Flakkebjerg. Jeg fortsætter på handelsskole, HH, men bliver gravid med Axel og stopper efter sommerferien 1984. Nu er vi blevet en rigtig familie. Axel
trivedes og vi trivedes...
I 1985 får jeg tilbud om, at komme i aktivering på et cykelværksted. Arbejdet er godt nok, men kollegaerne
- puh det var noget af en oplevelse. Efter jeg har været der i et halvt år, bliver jeg tilbudt at komme ud til Favør i Sorø.
Dumme arbejdstider og megen slæb med tunge ting, men jeg var glad for det. Jeg blev glad, da min chef sagde der var mulighed for en læreplads. Det viste sig bare, at det sagde han til næsten alle i aktivering.
Men, men jeg blive igen gravid og må sygemeldes. Daniel er på vej. Den lille guldklump.
I sommeren 1987, hvor vi flytter til Jordløse på Fyn, finder jeg endelig en læreplads. På Vestfyns Handelsskole. Den første tid var hård at komme igennem, men jeg havde nogle utrolige søde arbejdskollegaer og jeg var meget glad for at være der. Jeg var der til september 1989.
Den 22. juli 1988, er den smukkeste dag i mit liv. Den dag blev vi gift, på rådhuset. Da pengene var små ville vi holde et stille bryllup. Regnen stod i stride strømme og vi skulle mødes med Kjelds forældre, de skulle være vidner, ved rådhuset. Det var meningen, at vi have hele dagen til at forberede aftenen,
så vi havde god tid, da mine svigerforældre bød på kaffe på Haarby Kro. Endelig på vej hjem, der i indkørslen stod hele familien med flag og blomster og der var sat æresport op. Det var smukt og jeg græd af lykke. Drengene var lidt forvirret, men var ikke sene til at lære at kaste med ris og råbe tillykke.
Det næste år, 1989 bliver et smertens år. Det år bliver jeg gravid med Lisa og hverken graviditet eller fødsel er nemme. Jeg har mange smerter den sidste tid og kan dårligt gå, men vi glæder os. Den 21. december 1989 bliver både enden og starten på noget. Enden fordi vi mister Lisa og starten for det er her min nedtur starter. I 4-5 måneder er jeg lukket inde i min skal og det er først da det går op for mig at vi venter Mads at jeg begynder at åbne mig igen.
Denne graviditet er præget af megen angst og jeg tør slet ikke begynde at glæde mig. Ingenting bliver gjort klart. Alt er pakket væk, ingen tøj, barnevogn eller seng står klar. Det er først da det hele er overstået, at jeg tør tro på det. Mads kom hjem i nyindkøbt tøj og kørepose. Vi fik travlt med at få indrettet os med ham.
I sommeren 1992 bliver jeg sendt ud som langtidsledig. På dommerkontoret i Assens, på tinglysningskontoret. Det arbejde var jeg meget glad for. Jeg snakkede en del i telefon og lavede tingbogsattester. Ellers arkiverede jeg de pantebreve som var blevet tinglyst. Jeg var der i 9 måneder som jeg skulle. Heldigvis syntes de så godt om mig,
at de ringede efterfølgende til mig og spurgte om jeg ikke ville ansættes i en tidsbestemt stilling. Det sagde jeg ja til.
Midt i min ansættelse, skulle mine svigerforældre skilles og vi fik 3 dage til at beslutte om vi ville fortsætte campingpladsen, eller om den skulle sælges til anden side. Det chancen måtte vi simpelthen afprøve og vi overtog den 01. oktober 1994. Den havde vi så indtil 2002, hvor vi lukkede.
I dag får jeg pension og går hjemme og hygger mig. Min fritid bruger jeg på gåture sammen med venner, min computer, slægtsforskning, frimærker og møntsamling. Jeg interessere mig en del for det alternative og har læst del bøger bl.a Louise Hay. Hun har en dejlig indstilling til livet. Derudover har jeg mine krystaller som jeg er meget glad for. Min månesten og min karneol har fulgt mig i lang tid. Jeg var begyndt at sælge sten i min kiosk, men der var ikke rigtig salg der. Det var nok ikke det rigtige sted at sælge dem, men hvis du lige står og mangler en aventurin, en karneol, en amatyst, apachetåre eller en anden sten så må du sige til så kan vi da finde ud af det. De er i lommestensstørrelse.
Se evt. billeder af stenene her.
Jeg elsker at gå på stenmesser og har efterhånden været på nogle stykker i
Tommerup, det er vældig interessant og jeg kan få timer til at gå der. På den ene messe fik jeg lagt
tarokkort, det var dødspændende. Hun sagde ting, som hun umuligt bare lige kunne vide. Jeg fik hendes kort, og har efterfølgende været til en læsning. Det var meget godt og det var alle pengene værd. Min veninde var med og hun var også vildt begejstret. Jeg har selv købt
tarokkort og en medfølgende bog af Anne Sørensen, "Alle har evnerne". Jeg vil så gerne kunne lægge og forstå dem, mine veninder og svigermor har været forsøgskaniner.
For et par år siden, samlede jeg en 8-10 personer og så havde vi ellers besøg af Agma. Hun læser i hænder og jeg tror samtlige var vildt begejstret. Hun starter med at tegne håndens linier op og så fortæller hun ellers om hvordan ens liv har og vil udforme sig. Jeg fik det hele optaget på bånd og hører det indimellem, meget af det passer.
Sidste år var min svigermor og jeg på helsemesse i Århus. Vi kørte selv den lange vej, det var første gang jeg har kørt så langt så jeg var lidt nervøs. Det var en succes og jeg kører gerne den lange vej en gang til for at opleve det igen. Her var alle mulige former for alternativ behandling. Her blev lagt kort, læst i hænder, jeg fik lavet en tegning som viser mine energier. Svigermor blev healet og hun kunne mærke det, sagde hun bagefter. Jeg fik taget et aurafotografi, men det var vist mest en pengemaskine, det tror jeg alligevel ikke på.
Pga. mit skrantende helbred valgte jeg at gå til kranio sakralterapi. Det var ren afslapning og jeg følte mig en del lettere da jeg gik derfra. Vi startede med lige at tale lidt sammen, for hun ligesom kunne danne sig et billede af mig og mine
problemer. Derefter lagde jeg mig op på en briks, fik et tæppe på og hun satte noget blid musik på. Hun koncentrerede sig i første omgang om mit
hoved, hvor hun blidt trak lidt i det. Derefter healede hun hele kroppen og det var tydeligt, at det gjorde godt. Det hele tog ca. 1-2 timer.